Foto: Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aprilfestival: 25.000 billetter frigives i morgen

Aprilfestivalen sætter gang i uddelingen af billetter i morgen onsdag kl. 10.00

Naboskab er årets tema, når aprilfestivalen - teater for store og små 2017 sættes i gang, og temaet er udvalgt med omhu.

I en verden hvor mennesker flygter fra krig, overgreb og ødelæggelser, da vil man som borger i et vestligt land opleve at få nye naboer. 

Henrik Køhler, direktør for Teatercentrum og leder af aprilfestivalen, uddyber:

- En nabo er en mulig ven, der er lige inden for rækkevide, uanset om naboen er kommet eller altid har været der. I en tid præget af migrationsstrømme og politisk uro har vi mere end nogensinde brug for nye og gamle venner. 

Evnen til at samle folk er også blandt hovedpointerne, når for Henrik Køhler. 

- Naboer kan vi samles med og om. Og dét kan teatret også - samle folk, samle venner, samle nye og gamle naboer om fælles oplevelser og måske også nye erkendelser.

 

Mangfoldighed

Alle opfordres til at tage del i teaterfestivalen, der finder sted fra den 23. - 30. april. Billetterne er gratis, og alle er velkomne, når teatret bevæger sig ud over scenekanten og indtager klasselokaler, gymnastiksale og idrætshaller overalt i Sønderborg Kommune. 

Genrerne er mange, og publikum kan både opleve musicals, danseforestilligner og poetisk dukke- og animationsteater.

Fælles for forestillingerne er, at de gerne vil fortælle publikum en historie, uanset om det handler om politiske magtkampe, krig, hverdagsliv, kærestesorger eller sex.

Aprilfestivalen opfordrer alle til at tage familien og naboen under armen, bevæge sig en tur ud i kommunen og få en på opleveren. 

 

Publiceret: 18. April 2017 19:16
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere