Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Billetsalg til juleshow begynder tidligt

show Billetsalget til den musikalske familieforestilling “Hold da helt jul” i Riddersalen på Sønderborg Slot skulle først være åbnet efter sommerferien, men på grund af stor interesse er det valgt at sælge billetterne fra mandag den 26. juni, oplyser revyens idémmand, Kim Holm.

Der er også indgået et samarbejde med Comwell Sønderborg, så gæsterne har mulighed for at bestille en julemenu bestående inden de tre aftenforestillinger. Inden eftermiddagsforestillingen lørdag tilbydes et julekagebord.

De fire forestillinger spilles 30. november kl. 19.30, 1. december kl. 19.30 samt 2. december kl. 16.30 og 19.30.

Billetprisen er 170,- kr for voksne og 150,- for børn under 12 år.

Billetter kan købes hos Ugeavisen Sønderborg, Perlegade 53, 6400 Sønderborg.

Forestillingen afvikles i samarbejde mellem En god jul for Alle, Sønderborg Handel, tekstforfatter og idémand Kim Holm.

Overskuddet vil gå til uddeling af julehjælp til familier og mennesker, der ikke selv har mulighed for at holde en god jul.

Manuskript og sange er skrevet af Kim Holm, Doris Sommerlund, Thomas Pakula og Michael Korup.

De medvirkende er Mona Britt Nykjær, Anna Jørgensen Kaack og Kim Brandt, der alle er professionelle sangere og skuespillere. Derudover er der tre lokale børn med i forestillingen, nemlig Nanna Bauer, Sofie Freksen og Cecilie Specht.

Forestillingen instrueres af Jan Schou.

Publiceret: 27. Juni 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Fik du læst
ANNONCER
Se flere