Frederik Børm og Thorsten Fries forlænger med SønderjyskE. Foto: Jens Christiansen, JCfoto.dk
Frederik Børm og Thorsten Fries forlænger med SønderjyskE. Foto: Jens Christiansen, JCfoto.dk
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Børm og Fries forlænger med SønderjyskE

SønderjyskE forlænger aftale med stregspiller og målmand

Fakta om spillerne


Frederik Børm

  • Født 12. august 1988 (28 år)
  • Højde: 195 cm
  • Vægt: 105 kg
  • Position: Stregspiller/forsvarsspiller
  • Trøjenr.: 8
  • Kontrakt: 3 år (30.06.2020)
  • Tidligere klubber: Stoholm Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg BSV, Viborg, Nordsjælland Håndbold, KIF Kolding



Thorsten Fries

  • Født: 22. januar 1993 (24 år)
  • Højde: 195 cm
  • Vægt: 95 kg
  • Position: Målmand
  • Trøjenr.: 16
  • Kontrakt: 2 år (30.06.2019)
  • Tidligere klubber: TM Tønder, SG West TB Tondern, hf Sønderborg/SønderjyskE, KIF Kolding, Vejle Håndbold, Ricoh HK (Sverige)

SønderjyskE Herrehåndbold har netop forlænget aftalerne med to spillere: Stregspilleren Frederik Børm og målmanden Thorsten Fries.

Begge var allerede på kontrakt næste sæson, men de har nu forlænget frem til henholdsvis 2020 og 2019.

"Børm er vigtig for vores kontinuitet. Han er en vild kriger og vores forsvarsgeneral. En god dreng med værdierne i orden, og så har han udviklet sig i sin tid i SønderjyskE, både som menneske, leder og spiller," siger sportschef Simon Hajdu Lindhart.

Den 105 kg tunge streg- og forsvarsspiller er med familien faldet rigtig godt til i Sønderborg, og han ser frem til yderligere tre sæsoner i lyseblåt.

"Jeg er utrolig glad og stolt over, at kunne forlænge med SønderjyskE. Rollen på holdet tiltaler mig meget og motiverer mig til at yde det maksimale for, at vi som klub og hold præsterer. Derudover er det et stort privilegium at kunne fortsætte med at spille for fulde huse i Broager Sparekassen Skansen foran Danmarks absolutte bedste hjemmebanepublikum," siger Frederik Børm.

Bidrage til mange sejre

Mens 28-årige Børm har masser af rutine, så er det kun en uge siden, at Thorsten Fries fejrede sin 24. fødselsdag. En målmand med en spændende fremtid foran sig.

"Thorsten har været en ren succeshistorie siden han kom og været direkte kampafgørende i flere kampe. Han er meget ambitiøs og en detaljefreak. En selvkritisk målmand, der er langt bedre til at rose andre end selv at få ros, hvilket han virkelig fortjener. Og ikke mindst er han sønderjyde med stort ”S” og brænder for, at vi sammen med resten af Sønderjylland kan få vist landsdelen frem på en positiv måde," udtaler Simon Hajdu Lindhart.

Thorsten Fries har familien tæt på, og den ambitiøse sønderyde får rig mulighed for at pleje den sønderjyske dialekt de kommende to sæsoner.

"Jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte to år mere i SønderjyskE. Jeg har udviklet mig meget på mit spil og som menneske i min tid i klubben, og jeg håber, jeg kan fortsætte den udvikling og bidrage til mange sejre. Jeg har aldrig tidligere spillet på en hjemmebane, hvor der har været så stærk og hjertelig en opbakning, som der er i Broager Sparkasse Skansen, og efter man har prøvet det én gang, har man aldrig lyst til at skulle undvære det igen. Og så er det jo altid fantastisk at kunne få snakket lidt sønderjysk," siger Thorsten Fries.

Publiceret: 31. Januar 2017 05:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere