Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byggesager tager stadig lang tid i Sønderborg

Sønderborg Kommune bruger i snit 20 dage på sagsbehandling af byggetilladelser

Det er blevet hurtigere at få behandlet en byggesag i Sønderborg, men det går stadig langsommere end i de fleste syddanske kommuner.

Det viser en analyse fra Dansk Byggeri. Ifølge Dansk Byggeri havde Sønderborg i 2015 en sagsbehandlingstid på 25 dage i gennemsnit, hvilket faldt til 20 dage i 2016.

Kommunen er dog stadig fjerde langsomt blandt 11 af 12 kommuner i Sydjylland (Der er foreligger ingen tider for Haderslev).

Esbjerg og Tønder har de korteste ventetider med en ekspeditionstid på syv dag. Den længste sagsbehandlingstid er på Fanø i gennemsnit med 39 dage.

“Esbjerg og Tønder er kommet ned på en af Danmarks mest effektive sagsbehandlingstider. Det er virkelig flot, og det giver en god oplevelse hos borgere og virksomheder, der gerne vil bygge i lokalområdet. Fanø derimod, og for den sags skyld også Fredericia, Kolding og Sønderborg kunne godt trænge til at se lidt nærmere på, om der er noget, de kan skrue på for at gøre ventetiden kortere,” siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen i en pressemeddelse.

Ifølge Dansk Byggeri Sydjylland bør sagsbehandlingen af en byggetilladelse kunne klares på højst 14 dage i gennemsnit.

På landsplan har Vallensbæk korteste sagsbehandlingstid. Her klares byggetilladelserne i gennemsnit på kun fire dage, mens Ringsted har landets længste ventetid på i gennemsnit 60 dage.

Publiceret: 20. Marts 2017 13:52
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

ANNONCER
Se flere