Copenhagen Drummers giver koncert i Sønderborg 24. marts. Foto: Morten Rygaard
Copenhagen Drummers giver koncert i Sønderborg 24. marts. Foto: Morten Rygaard
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Copenhagen Drummers spiller i Sønderborg

De pyrotekniske tromme-drenge fra Copenhagen Drummers giver koncert på Sønderborg Teater 24. marts klokken 20.00.

Når gutterne fra Copenhagen Drummers går på scenen, sker det i et inferno af ild, vand, lys og hårdtslående rytmer.

Det er nu over seks siden, at Copenhagen Drummers vandt Talent 2010 på DR og for alvor blev sat på Danmarkskortet. Det var spadestikket til over tusind shows i både ind- og udland. I 2013 kulminerede det, da de stod side om side med Emmelie De Forest i Dansk Melodi Grand Prix og senere Eurovision Song Contest - og vandt det hele.

Grundstenene til Copenhagen Drummers blev lagt under drengenes tid som konstabler i Den Kongelige Livgardes Tambourkorps. Som de selv siger det: Med en meget firkantet hverdag og regler for trommestil og udførsel, havde de et behov for at komme ud med alle de skæve idéer og tanker omkring, hvordan trommer også kunne være. Det var i de tanker, at Copenhagen Drummers blev skabt - et fristed for idéer og skæve tanker om, hvordan trommer og rytmer kunne gøres endnu mere fascinerende og spændende.

Det sker gerne i shows, hvor der bliver trommet på alt det, der kan trommes på. Fra skraldespande over trappestiger til særligt designede trommer, der eksploderer i ild, vand og diskolys. Der er fart over feltet, og publikum når ikke at få pulsen ned, før det hele er overstået.

Billetter til koncerten kan købes på www.ticketmaster.dk.

Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard
Publiceret: 09. Januar 2017 12:34
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere