Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Er der styr på økonomien

Tommy Jensen, Vollerup, skriver:

Finansministeren til de rige kommuner: ”Sæt skatten ned!”

Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune: "De penge er sparet op og de er øremærket til investeringer. Vi er i gang med at forandre havnen og så er der en række skoler og børnehaver, der skal sættes i stand," siger borgmester Erik Lauritzen til et lokalt medie.  Han mener, at finansministeren skal bruge sin energi på at skaffe nogle gode rammer for kommunernes drift.

"Driften i Sønderborg Kommune vil ikke hænge sammen på sigt, hvis ikke vi gør et eller andet. Skattestigningen bliver udhulet af stigende udgifter," fortsætter Erik Lauritzen

Lauritzen har fuldstændigt ret! Så længe socialisterne har flertal i kommunen, er der stigende udgifter og faldende serviceniveau i Sønderborg kommune. Man formår simpelt hen ikke at sætte tæring efter næring!

Hvad ligner det, at kommunens likviditet ved udgangen af 3. kvartal 2016 var landets 9. største i alt og med 10.356 kr. pr. indb. landets 11. største med 7.303 kr. pr. indbygger over Finansministeriets anbefaling fra 2014 på 3.053 kr.?

Sønderborgs gns. likviditet over de seneste 12 måneder udgør pr. 30-09-2016 i alt 773,976 mio. kr. hvilket er 545,834 mio. kr. over finansministeriets anbefaling.

Påtænkte istandsættelser af skoler og børnehaver er ikke en undskyldning, der overhovedet dur i denne forbindelse. Man bør hér også erindre, at Sønderborg Kommune fra 2014 til 2015 forøgede sit ”kommunepotentiale” med 90 mio. kr. til 357 mio. for 2015. Potentiale betyder hér merforbrug ift. den mest omkostningseffektive kommune! Havneprojektet skal heller ikke finansieres ved forøgelse af udskrivningsprocenten!

"Sønderborg Kommune har styr på økonomien," vedbliver borgmester Lauritzen at fremhæve i dagspressen. Tillad mig spørgsmålet: I forhold til hvad?

Selvfølgelig skal der stilles krav til kommunerneom at sænke skatterne! Der skal naturligvis være en buffer i kommunernes likviditet efter kassekreditreglen. En passende kassebeholdning blev af FIM i 2014 fastsat til 3.000 kr. pr. indbygger, svarende til 3.053 kr. i 2016 kr.

Opgjort pr. 30-09-2016 (Gns. de seneste 12 måneder) havde kun 15 kommuner en kassebeholdning under 3.053 kr. pr. indbygger!

De 5 mest likvide kommuner var ved udgangen af 2016K3: 1) Tårnby med 18.692 kr. pr. indb., 2) Brøndby med 17.344 kr. pr. indb., 3) København med 15.482 kr. pr. indb., 4) Gladsaxe med 13.349 kr. pr. indb., 5) Dragør med 13.023 kr. pr. indbygger.

Samlet set havde de danske kommuner ved udgangen af 2016K3 en samlet likviditet på 39,433 mia. kr. i alt svarende til 6.909 kr. pr. indbygger; hvor FIM anbefaler 3.053 kr. pr. indbygger.

Der har været en vækst i kommunernes samlede likviditet fra 6.045 kr. pr. indbygger i 2014 til en forventet likviditet for finansåret 2016 på ca. 6.915 kr., svarende til en stigning på 14,42 pct., hvor udviklingen i kommunernes udgifter ligger på omkring 0,8 pct.

Pengene skal tilbage i skatteydernes lommer. Der ligger de bedst, indtil de forhåbentlig bidrager til en behersket stigning i privatforbruget.

 

 

Publiceret: 13. Januar 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt