Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: For få udbud i Sønderborg Kommune

Tommy Jensen, Vollerup,  skriver:

 

Den nye Strategi- og udbudschef i Sønderborg Kommune står foran store udfordringer, hvis Sønderborg Kommune ønsker at ændre strategi og udbudspolitik.

Kommunens nuværende politiske flertal går ikke ind for konkurrenceudsættelse.

Sønderborg Kommune indtager i 2015 en lidet flatterende placering som 94. dårligste af landets 98 kommuner, når det gælder om at benytte private leverandører. En placering man stort set har haft siden kommunesammenlægningen i 2007 og som gns. placerer kommunen som nr. 92 i nøgletallet for PLI. (2016-tal bliver offentliggjort ultimo maj)

PLI, den Private Leverandør Indikator, viser andelen af kommunernes brug af private leverandører i pct. ift. den del af kommunernes samlede opgaveløsning, der må varetages af private leverandører.

Sønderborg Kommune benyttede i 2015 private leverandører til 22,15 pct. af de tilladte kommunale opgaver, hvor landsgennemsnittet ligger på 26,30 pct. og gns. for de 10 fremmeste kommuner på 35,42 pct. Den private leverandør indikator viser med andre ord kommunens vilje og parathed til at foretage udbud!

Og hvor meget er der da reelt vundet af ”kagestykket” på 22,15 pct. lagkage af de private leverandører? Hér er man nødt til at tage misteltenen i ed! Det privat vundne ”Lagkagestykke” måles i en IKU pct., Indikator for Konkurrence Udsættelse, som svarer til PLI justeret for kommunernes egne vundne udbud. Dermed tages der højde for, at nogle kommuner selv varetager opgaver, der har været konkurrenceudsatte.

IKU måler summen af faktiske konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte.

De private leverandører i Sønderborg kommune vandt i 2015 kun 22,10 pct. og kommunen hjemtog 0,05 pct. af de stakkels 22,15 pct. der blev udbudt.

Sønderborg Kommune mangler dermed at udbyde 77,85 pct. af de opgaver, der må løses af private leverandører.

Gribskov kommune har i 2015 en PLI pct. på 43,8 pct. og en IKU pct. på 49,90 pct. og er dermed landets førende i denne disciplin.

Det anslås i analyser fra bl. a. DI, at Sønderborg har et besparelsespotentiale på de 6 hovedkonti på ca. 60 mio. kr. årligt ved at udnytte råderummet på knap 400 mio. kr. til ekstra konkurrenceudsættelse.

Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal og definitioner.

Publiceret: 06. Marts 2017 13:54
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere