Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

EY overtager Deloitte Sønderborg

Revisionsfirmaerne EY og Deloitte i Sønderborg bliver til ét

Revisionsfirmaet EY overtager Deloittes aktiviteter og medarbejdere fra Deloittes kontor i Sønderborg.

Overtagelsen gennemføres 1. juli 2017, hvor Deloittes ni medarbejdere i Sønderborg flytter til Videnshuset på Nørre Havnegade, hvor EY har domicil sammen med Hansen Technologies A/S, Rambøll A/S og Bitten og Mads Clausens Fond.

”Vi er glade for at kunne overtage Deloittes aktiviteter i Sønderborg. Målet er at kunderne ikke skal opleve en forskel i den måde, de tidligere er blevet betjent, udover at logoet skiftes på brevpapiret efter 1. juli 2017. Deres daglige kontaktperson og sparringspartner bliver den samme som før sammenlægningen, og det har netop været afgørende for os, at de nuværende medarbejdere hos Deloitte i Sønderborg flytter med til EY i forbindelse med overtagelsen,” siger Allan Schøne, partner i EY Sønderborg.

Stærkt fagligt miljø

Partner Jan Thietje, Deloitte Sønderborg, supplerer:

”Vi synes en lokal sammenlægning med EY giver god mening og værdi for vores medarbejdere og for vores kunder. Med sammenlægningen træder vi ind i firma med en stærk lokal forankring i Sønderborg området. Kontoret har efter sammenlægningen knap 40 medarbejdere og indeholder bl.a. en selvstændig skatteafdeling. Vi forbliver en del af et stærkt fagligt miljø og nu med lokale specialister, herunder specialister indenfor skatteområdet. Hos flere af vores kunder oplever vi et stigende behov for specialrådgivning – især inden for skatteområdet.”

EY har haft kontor i Sønderborg siden 1943. Firmaet var i mange år placeret på Sundsmarkvej, men har siden oktober 2013 haft domicil i Videnshuset på Nørre Havnegade 43. Kontoret betjener et bredt udsnit af syd- og sønderjyske virksomheder i både den private og offentlige sektor.

Fra 1. juli 2017 vil EY kontoret i Sønderborg have tilknyttet syv statsautoriserede revisorer.

Publiceret: 11. April 2017 12:57
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere