Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fem tyverier: værktøj var en søgt vare

Ved fem indbrud gik tyve hovedsageigt efter værktøj

Det er endnu uvist, om tyverierne hænger sammen, men en tendens viser sig i fem tyverier.

Natten mellem mandag og tirsdag gik det ud over en maskinstation på Hundslevvej i Augustenborg. En hængelås blev brudt op og der blev stjålet en kompressor, et svejseapparat, to sæt fastnøgler, en motorsav, to olietønder, to oliekander, en plæneklipper og diverse værktøj.

I tidsrummet fra d. 12. april til i går gik det ud over Business College Syd i Mommark. En port blev brudt op og der blev stjålet en fejemaskine og en rotorklipper af mærket Sitrix.

Natten mellem d. 15. og d. 16. april blev to aflåste porte brudt op på den gamle brandstation på Kegnæs. Fra et værksted blev der stjålet en donkraft, en boltspænder, en slagboremaskine, en bajonetsav, en vinkelsliber, en radio, en rundsav, et ringgaffelsæt, en nedbrydningshammer, en multistige, en hel garageport af mærket Lindab og en Stiga havetraktor.

Fra en ulåst garage på Ertebjergvej i Nordborg blev der natten mellem mandag og tirsdag stjålet en havetraktor. Den er rød og sort og af mærket Jonsered. Den har en værdi af 13.000 kr.

Samme nat var tyvene igen forbi brandstationen på Kegnæs. To lamper blev ødelagt og et nøgleskab blev brudt op. Tyvene var kommet ind ved at bryde en port op. Der blev stjålet en værkstedsvogn og en pladevibrator.

Publiceret: 19. April 2017 10:39
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere