Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fik dårlig samvittighed: 16-årig begik indbrud - og meldte sig selv

En 16-årig ung mand fik i går dårlig samvittighed efter et indbrud og meldte sig selv.

Den unge mand brød i går i dagtimerne ind i et hus på Emmas Have i Gråsten ved at knuse en rude. Han stjal diverse elektronik fra boligen.

"Men han fik efterfølgende dårlig samvittighed og meldte sig selv. Han bliver stadig sigtet for indbruddet, men det er da positivt, at han fik dårlig samvittighed," fortæller Svend Erik Lassen fra Sønderborg Politi.

Der blev også begået indbrud i en landejendom på Oksbøl Søndergade i går formiddags mellem klokken 9 og 10. Der blev knust en rude til entréen, men tyven er sandsynligvis ikke kommet ind i huset. 

En villa på Nygade i Guderup har også haft ubudne gæster. Omkring klokken 01.50 blev der knust en vindue til boligen, og der blev stjålet kontanter.

Oplysninger i sagerne kan gives til Sønderborg Politi på tlf 114.

Publiceret: 29. Marts 2017 09:52
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere