Ahlmannsvejs bliver måske spærret ved Goethesgade, der samtidigt skal delvis ensrettes. Foto: Mikkel Hansen
Ahlmannsvejs bliver måske spærret ved Goethesgade, der samtidigt skal delvis ensrettes. Foto: Mikkel Hansen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forslag: Ahlmannsvej skal spærres

Kommune overvejer at spærre Ahlmannsvej ved Goethesgade i forbindelse med ny cykelsti

Den såkaldte supercykelsti fra Nordals til Sønderborg midtby er snart færdig, men der mangler stadig et stykke fra Sundsmarksvej og via tunnelen under Kongevejskrydset ved biblioteket til busstationen.

For at sikre en god afvikling af trafikken ved Kongevejsparken, hvor cykelstien krydser Goethesgade, ønsker teknik- og miljøudvalget at lukke Ahlmannsvej ved udmundingen i Goethesgade.

Ifølge kommunen imødekommer forslaget samtidigt et ønske fra beboere på Ahlmannsvej om at slippe for gennemgående bilkørsel.

Udvalget foreslår, at kommunen køber hjørnearealet mellem Ahlmannsvej, Goethesgade og den kommende cykelsti, således at der kan etableres vendeplads der.

Samtidig ønskes trafikken minimeret i området ved at gøre Goethesgade ensrettet i nordlig retning på stykket mellem Oehlenschlægersgade og Sundsmarksvej.

Forslaget sendes snart i offentlig høring i fire uger.

Publiceret: 18. Maj 2017 10:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt