Foto: Troels Lund
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forsmag på spejderlejr: 150 spejdere besøger Sønderborg i weekenden

Spejdere fra hele landet kommer til Sønderborg i weekenden for at planlægge Spejdernes Lejr 2017

Cirka 150 spejdere samles i Sønderborg i den kommende weekend for at planlægge Spejdernes Lejr 2017, der som bekendt finder sted i Sønderborg med deltagelse af anslået 40.000 spejdere.

Som led i forberedelserne til lejren indledte lejrledelsen fra de fem involverede spejderkorps for et års tid siden en række af seks-syv årlige planlægningsmøder i Sønderborg.

Det næste af disse møder er i weekenden, og denne gang er der tale om et udvidet ledelsesmøde med cirka 150 deltagere. Til de øvrige møder er der typisk 20-25 deltagere.

Hele organisationen bag Spejdernes Lejr 2017 på spejdernes side består på nuværende tidspunkt af omkring 350 personer, hvoraf kun to er ansatte - en sekretariatsleder og en kommunikationsmedarbejder, mens resten arbejder frivilligt.

Foruden lejrledelsen og hovedudvalg med chefer er der nedsat en række underudvalg. Der er blandt andet hovedudvalg for Teknik og beredskab; Handel, Indkøb og forplejning; Politik og identitet; It og logistik; Kommunikation samt for Aktivitet og uddannelse. Ved weekendens samling afvikles først og fremmest interne møder i underudvalgene.

Publiceret: 26. Januar 2016 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere