Foto: Jens Christiansen, JCfoto.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Foto: SønderjyskE fik lussing af Skjern

Der var klasseforskel i Skansen, der Skjern hentede let sejr over SønderjyskE

SønderjyskE skabte ingen overraskelse, da holdet tirsdag aften havde besøg af Skjern Håndbold.

Der var ganske enkelt klasseforskel på de mandskaber. SønderjyskE fulgte med til stillingen 8-8, men herfra trak gæsterne fra og opbyggede en føring på 10-16. Kampen endte 21-29.

SønderjyskE-træner Morten Henriksen erkendte der også, at det bedste hold vandt.

"Vi taber til et klart bedre hold. Vi er presset både fysisk og teknisk gennem hele kampen," sagde Morten Henriksen til Lokalavisen efter kampen og fortsatte:

"Det ærgrer mig dog, at vi falder sammen de sidste ti minutter af første halvleg. Vi bliver selvfølgelig frustreret over, at vi har så svært ved at tilspille os chancer, men vi falder ned i et hul, og det er der ikke råd til, hvis man skal have en chance mod Skjern."

Tror stadig på slutspil

Med nederlaget er SønderjyskE efter to kampe i foråret stadig uden point i 2017, og der venter en hård kamp, hvis holdet skal med i top 8 og indløse billet til slutspillet.

"Vi ville selvfølgelig gerne have haft point i dag, men vi ved godt, at det ikke er mod Skjern, man kan forvente point. Der gjorde det mere ondt at tabe til Mors-Thy," sagde Morten Henriksen, der dog stadig tror på slutspillet:

"Nu har vi ganske vist en svær udekamp mod Team Tvis, men derefter har vi et program, hvor der er gode muligheder for point."

Publiceret: 14. Februar 2017 21:17
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt