Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Futsal: Nordborg-piger fik bronze ved DM

U16-pigerne fra Nord-Als Boldklub vandt bronze ved DM i futsal

U16-pigerne fra Nord-Als Boldklub vandt i weekenden bronze med DM i futsal, som er en form for indendørs fodbold.

Mesterskabet blev afviklet i Skjern som et final 4 stævne, hvor Fortuna Hjørring som vandt guld, Ballerup Skovlunde og Roskilde Pigefodbold deltog sammen med Nord-Als Boldklub.

Semifinalen blev tabt knebent med 2-1 til Ballerup Skovlunde, efter NB’s piger ellers havde ført 1-0 på mål af Maja Gramberg Jensen. Desværre blev en meget ligeværdig og intens kamp afgjort kort før tid til Ballerup Skovlundes fordel.

I Bronzekampen ventede Roskilde Pigefodbold, som har et enormt stort opland at hente spillere fra, set i forhold til Nord-Als Boldklub. En meget jævnbyrdig kamp bød på to hurtige scoringer, hvorfor der efter blot 5 minutter stod 1-1, NB’s mål blev scoret af Ronja Rebold. Ingen af holdene ville lade bronzen glide ud af hænderne og de kæmpede derfor bravt og kampen måtte ud i forlænget spilletid. Her viste NB’s piger stor fightervilje og spilovertag og på mål af Mie Jørgensen og Selena Jonsson vandt de kampen 3-1. 

"Pigerne har været helt fantastiske i denne futsal sæson. Deres gåpåmod, vilje og sammenhold har båret os rigtig langt og de har fortjent fået succes. At hente bronze til først det jysk/fynske mesterskab og senere ved Danmarksmesterskabet er ganske enkelt enormt flot og de kan være meget stolte,-det er vi trænere og hele Nord-Als Boldklub i hvert fald. Nu glæder vi os til den kommende udendørs sæson," siger holdets trænere Kim Hansen og Bo Rasmussen i en fælles udtalelse.

 

 

Publiceret: 13. Marts 2017 14:07
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Fik du læst
ANNONCER
Se flere