ERROR: Macro logolokalavisen2 is missing!
Charlotte Riis Engelbrecht, formand for kultur-, borger- og fritidsudvalget hilser på navnekonkurrence-vinder Karin Jepsen. Foto: Svend Mikael Larsen
Charlotte Riis Engelbrecht, formand for kultur-, borger- og fritidsudvalget hilser på navnekonkurrence-vinder Karin Jepsen. Foto: Svend Mikael Larsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gode gamle Kær Vestermark består

Det var ikke det mest fantasifulde navn, der vandt navnekonkurrencen for det tidligere militære øvelsesterræn på Kær

Af Svend Mikael Larsen

"Jeg behøvede ikke at udfordre min fantasi ret meget i den her konkurrence, for jeg synes bare, at Kær Vestermark skal blive ved med at hedde, det den hedder," lød det fra Karin Jepsen, som endte med at vinde den navnekonkurrence, som byrådet havde udskrevet i forbindelse med, at Sønderborg Kommune har overtaget det tidligere militære øvelsesterræn på Kær, som altså fortsat skal hedde Kær Vestermark.

Udvalgsformand var enig

"Jeg har boet hernede i 25 år, og jeg kender kun stedet som Kær Vestermark. Jeg tror også, at hvis man gav det et andet navn, ville det stadig hedde Kær Vestermark i folkemunde," mente Charlotte Riis Engelbrecht, formand for kultur-, borger- og fritidsudvalget, som var mødt frem for at kåre vinderen.

"Det var jo det, jeg tænkte. Men hvis der ikke var nogen, som foreslog det, ville det jo skifte navn. Det var derfor, jeg skyndte mig at foreslå Kær Vestermark," forklarede Karin Jepsen, som selv bor i Ulkebøl.

Det viste sig dog, at hun ikke var alene om at tænke sådan, for i alt fem personer havde foreslået 'Kær Vestermark', og derfor skulle der lodtrækning til at finde vinderen.

I alt var der indkommet 62 forslag, bl.a. Æ Grønplet, Kær Naturpark, Kær-ligheden, Winzor-Park og Kæret. Flere forslag relaterede sig til krigen i 1864 som f.eks. Alssund Slagmark, Slagmarkens Hvile, 1864 Parken og Regimentspladsen. En person havde sågar foreslået 'Carl Holst Minde'.

Publiceret: 21. Januar 2016 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro PBTGallup2 is missing!