Team Haderslev-Vojens er ny samarbejdsklub for SønderjyskE Herrehåndbold.
Team Haderslev-Vojens er ny samarbejdsklub for SønderjyskE Herrehåndbold.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndbold: SønderjyskE får ny samarbejdsklub

Team Haderslev-Vojens bliver ny samarbejdsklub for SønderjyskE Herrehåndbold

Team Haderslev-Vojens (THV) bliver ny samarbejdsklub i SønderjyskE Herrehåndbold. Parterne har indgået en aftale, der skal styrke talentudviklingen i området.

“Det er en vigtig del af SønderjyskE's DNA, at vi udvikler lokale talenter og har sønderjyder på holdet. Med den her aftale bliver vi en aktiv spiller i THV, og vi kan være med til at styrke det gode talentarbejde, som der laves i klubben. Samtidig er det glædeligt, at vi nu også rent geografisk favner bredere ved at få en samarbejdsklub i Haderslev Kommune,” siger Kasper Christensen, assistenttræner og talentchef i SønderjyskE Herrehåndbold.

SønderjyskE kommer som led i aftalen til at hjælpe med trænercoaching, og der vil være 10 udviklingstræningsenheder på en sæson. Endvidere vil THV få adgang til kursusvirksomheden i SønderjyskE.

THV-formand Teis Melcher er glad for aftalen, og det er hans håb, at nogle af klubbens talenter på sigt kan komme igennem nåleøjet til ligaholdet i SønderjyskE.

“For os er det helt naturligt at kigge i retning af SønderjyskE, som er meget synlige her i Haderslev-Vojens-området. Vi vil gerne være med til at sende et signal om, at vi i håndboldsporten også her er en del af landsdelsprojektet. Med samarbejdsaftalen får vi nu mulighed for at tilbyde vores unge talenter en mere struktureret håndboldfremtid og fastholde dem her i området,” siger Teis Melcher.

Publiceret: 10. April 2017 13:06
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt