Jens Christiansen, JCfoto.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndbold: SønderjyskE spiller første træningskamp fredag

SønderjyskE møder Ystad i gratis testkamp i Skansen 23. januar

Der er for tiden pause i herrernes håndboldliga på grund af VM i Frankrig.

Det betyder dog ikke, at SønderjyskE er gået i vinterhi.

De lyseblå spiller nemlig flere træningskampe i januar.

Første testkamp er på fredag mod DHK Flensborg med den tidligere SønderjyskE-spiller Lasse Worm på holdet. Kampen spilles på gyserdatoen fredag den 13. januar kl. 20.00 i Idrætshallen Flensburg. Entréen er 6 euro.

Næste testkamp er januars eneste i Broager Sparekasse Skansen: Mandag 23. januar kl. 19.00 møder SønderjyskE svenske Ystad. Der er fri entré.Indehavere af sæsonkort og logopladser har forhåndsret til deres faste pladser.

De to hold mødes igen tirsdag 24. januar kl. 19.00 i Haderslev Idrætscenter. Entréen er 50 kroner for voksne og 20 kroner for børn.

Sidste træningskamp er tirsdag 31. januar kl. 17.30 mod ligarivalerne TM Tønder i Tønderhallerne. Der er fri entré til kampen.

Ligaen skydes igen tordag 9. februar kl. 20.30 ude mod Mors/Thy Håndbold i Thy Hallerne. Kampen vises på TV2 Sport.

Publiceret: 10. Januar 2017 15:11
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere