Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hyldest til McCartney på Alsion

Sønderborg Teaterforening viser en hyldest til Beatles-legenden Sir Paul McCartney på Alsion torsdag 9. marts klokken 19.30.

“Band on the run” er en stærk, medrivende og nærværende hyldest til én af de største nulevende musikalske ikoner, Sir Paul McCartney, som her sidst på foråret fylder ubegribelige 75 år.

“Band on the run” foregår på en bestemt dag, den 8. december 1980. Denne dag er Paul McCartney i studiet sammen med sit band Wings for at øve på en kommende verdensturne. McCartney har en plan om, at bandet på turneen for første gang i 10 år skal spille Beatles sange. Samt en drøm om, at turneen måske kan genforene ham med John Lennon. Sådan kom det ikke til at gå. Samme dag bliver John Lennon skudt udenfor sit hjem i New York City.

Ved hjælp af 30 hits fra både McCartneys solokarriere samt The Beatles fortælles historien om legenden bag den moderne popmusiks største klassikere og om McCartneys ofte anstrengte forhold til vennen Lennon.

Billetter kan købes på Sønderborg Teaterforenings hjemmeside og på www.Billetten.dk.

Publiceret: 05. Marts 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere