Medlemmer af Art Ensemble Syd: Louise D. E. Jensen, HJ Julius og Simon Spang-Hanssen. Fotograf: Mette Knudsen
Medlemmer af Art Ensemble Syd: Louise D. E. Jensen, HJ Julius og Simon Spang-Hanssen. Fotograf: Mette Knudsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jazz i Gendarmeriet

Art Ensemble Syd giver koncert i Gendarmeriet i Rinkenæs

Gendarmeriet i Rinkenæs byder 1. april på koncert med Sønderborgs helt eget rytmiske ensemble, Art Ensemble Syd, der spiller op i den gamle efterskole.

En fandenivoldsk musikalsk oplevelse. Det er hvad ensembleleder Niels Præstholm lover publikum, når han og de øvrige musikere i Art Ensemble Syd spiller koncert i Gendarmeriet i Rinkenæs d. 1 april. Som publikum vil man helt sikkert blive musikalsk udfordret, men også forkælet, lover Niels Præstholm, der udover sin rolle som ensembleleder og bassist også skriver musikken.

”Det er poetisk og til tider storladen jazzmusik. Smuk, men til tider også rå musik! Aftenen byder på musikalske overraskelser” fortæller Præstholm, som lover at jazzens elskede kvaliteter som swing, improvisationer og flotte melodier også vil være til stede. Han fortæller desuden at musikken som bliver spillet på Gendarmeriet i 2017 bliver til en spritny albumudgivelse.

Travlt ensemble

Det går godt for Sønderborgs Kommunes eget rytmiske orkester, Art Ensemble Syd. Kalenderen i 2017 er spækket med arrangementer, og Niels Præstholm glæder sig over at ensemblet er efterspurgt.

”Det er fantastisk, at folk virkelig har fået øjnene op for os. Vi er stolte og glade over at vi i år kan repræsentere Sønderborg ved en række højt profilerede musikbegivenheder rundt omkring i landet,” fortæller han. Art Ensemble Syd skal bl.a. spille under Copenhagen Jazz Festival til sommer og til Århus Internationale Jazz Festival d. 19. juli, hvor Art Ensemble Syd optræder som Sønderborg kommunes officielle repræsentant.

Man kan læse mere om musikerne og musikken på www.artensemblesyd.dk

Art Ensemble Syd er Sønderborgs officielle musikensemble og er støttet af Sønderborg Kommune. Ensemblet blev grundlagt i 2009 af komponist og bassist Niels Præstholm.

Medvirkende er Niels Præstholm (bas), Simon Spang-Hanssen (tenorsaxofon og fløjte), Louise D. E. Jensen (altsaxofon og vokal), Heine Steensen (violin), Thorstein Hemmet (fløjte, altfløjte og basfløjte), HJ Julius (guitar) og Jeppe Gram (trommer).

Koncerten med Art Ensemble Syd finder sted i Gendarmeriet 1. april kl. 20.00 på Sejrsvej 100 i Rinkenæs. Entré.

Publiceret: 17. Marts 2017 08:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere