Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

JC-Motorsport i føring efter Anderup El Rally

Jan Christensen, Sønderborg og Kristian Flensbak Jørgensen, Aarhus danner makkerpar i MiniRallySyd-Serien i 2017, hvor de kører i en Prodrive Subaru Impreza N12B.

Efter en god debut i Nordtyskland til 1. afdeling af MiniRallySyd-turneringen og 1. afdeling af DM, Cimbern Rallye, 15. april, var JC-Motorsport med Jan Christensen, Sønderborg og Kristian Flensbak Jørgensen opsatte på at få et godt resultat med hjem fra Anderup El Rally på Fyn.

Anderup El Rally, var teamets andet løb sammen, så med sparsom erfaring på samarbejdskontoen, var det svært at lave en realistisk målsætning. Alligevel var forventningerne i teamet i den høje ende. Det viste sig heldigvis at forventningerne også var realistiske.

En meget ubehagelig afkørsel på Prøve 1, for en konkurrent i Klasse 6, gjorde at prøven ikke kunne køres.

Jan var i forvejen nervøs, da bilen og samarbejdet i bilen stadig er nyt. Det var derfor en vigtig arbejdsopgave for Kristian, at få Jan til at holde hovedet koldt under løbet.

På Prøve 2 lykkedes det ikke. Men fra Prøve 3 og helt til mål klappede det. Med rytmen tilbage i kroppen på både Jan og Kristian, blev jagten indledt på pointene i den hårde Klasse 6, for 4-hjulstrukne rallybiler.

På dagen var Jacob Madsen i Ford Fiesta R5 urørlig. Tætteste konkurrent for JC-Motorsport var tyske Martin Schütte i Mitsubishi Lancer EVO VII.

På Prøve 5, som var en gentagelse af Prøve 1, blev teamet desværre forhindret i at sætte en reel tid, da en forankørende deltager havde haft en voldsom afkørsel.

Derfor blev tiden på Prøve 1 og 5 kalkuleret af Løbsledelsen. Ærgerligt, da det var løbets bedste prøve, men heldigt at der blev uddelt fair tider, så teamet stadig havde en chance for at lave et godt slutresultat.

Da sidste Prøve var gennemført lå JC-Motorsport på en generel 7. Plads i et løb med næsten 60 deltagere på startlisten. Det var nok til en 3. Plads i klassen efter Jacob Madsen og Martin Schütte.

Vigtigst af alt var dog de point, som teamet havde håbet på at kunne tage med hjem.

3. pladsen var nemlig nok til at kunne rykke JC-motorsport ind på 1. pladsen i klasse 6 i MiniRallySyd-turneringen. Det er stort for et team der kun har kørt 2 løb sammen, men sætter også et vist pres på skuldrene af teamet, til de sidste afdelinger i rallysæsonen.

Nu kommer sommeren til at gå med forberedelserne til 3. afdeling af MiniRallySyd, Sydjysk Rally den 26. august.

Publiceret: 16. Juni 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere