Børnene er i centrum, men forældre og bedsteforældre har også rig mulighed for at hygge sig.
Børnene er i centrum, men forældre og bedsteforældre har også rig mulighed for at hygge sig.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kom til Børnenes Dag på Torvet i Guderup

Underholdning for børn, der lige har fået sommerferie, men også for voksne

SOMMERFERIE Lørdag 1. juli kl. 10-14 er der linet op til en sjov dag for børnene på Torvet i Guderup.

’Børnenes Dag’ hedder arrangementet, som både vil give inspiration til en sjov sommerferie, men også vil lave en sjov dag for børnene. Det er handelsstandsforeningen ’Guderup i Centrum’, der står bag, og blandt andet kan børnene lege på en 11 meter lang kælkebakke og en sjov hoppeborg.

Børnegospelkoret Gospel4Kids fra Sønderborg underholder, og det samme gør selveste Postmand Per, der komme forbi og hilser på børnene.

Sjov med GeoCaching

Herudover vil Egen Frivillige Brandværn demonstrere deres udrykningskøretøjer, og uhyggelige orker og troldmænd fra Sønderborg Rollespils Forening vil gemme sig rundt på Torvet. Egen Sogns Lokalhistoriske Arkiv viser en udstilling om at være barn i Guderup og omegn i gamle dage.

Als E-sport vil have en stand, hvor man kan se og prøve de forskellige spil og der vil være en masse loppe- og kræmmerboder med spændende ting og sager.

Kan man lide GeoCaching, er der i dagens anledning lagt 140 nye caches ud i byen og den nærmeste omegn. Der er en præmie til den person, der finder flest nye caches. al

Publiceret: 27. Juni 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Fik du læst
ANNONCER
Se flere