Akua Naru og orkester spiller 15. marts på Sønderborghus. Pressefoto
Akua Naru og orkester spiller 15. marts på Sønderborghus. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Koncert: Akua Naru spiller på Sønderborghus

15. marts står i hip-hoppens tegn, når Akua Naru gæster Sønderborghus. Siden debuten The Journey Aflame fra 2011 har Akua Naru udgivet en live-plade og senest udsendt The Miner's Canary fra 2015, hvorfra nummeret ”Canary Dreams” stammer.

På pladen trækkes der på de klassiske hiphop beats blandet med en varm soul-lyd. Hertil kommer, at Akua Naru har fået fornemt selskab af musikere som Cody Chestnut og den Grammy-nominerede trompetist Christian Scott.

Akua Naru stammer oprindeligt fra Connecticut og har været forbi så forskellige steder som Ghana og Kina for til sidst at bosætte sig i Köln i 2006. Det seneste år har hun turneret over hele verden og opnået stor succes med sin musik.

Når Naru og hendes orkester indtager scenen, kan man nemt høre, hvorfor hun sammenlignes med kunstnere som Lauryn Hill og The Roots. Musikken leveres med en kontant charme og tydelige referencer til klassisk Motown-lyd, hiphop og jazzede toner. Billetter købes på www.ticketmaster.dk eller i døren.

Publiceret: 13. Marts 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt