Sonja Hald giver koncert på Sønderborghus 15. april.
Sonja Hald giver koncert på Sønderborghus 15. april.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Koncert: Sonja Hald spiller på Sønderborghus

Sonja Hald og She's A Sailor er folkrock af bedste, danske skuffe. Begge grupper spiller i Sønderborg 15. april.

Sonja Hald har droppet facaden. Har smidt sminke, jokes og parader ud af vinduet. Tilbage står fem gravalvorlige familiefædre: Det er nu, slaget står, og det er ikke for tøsedrenge. De modige kan opleve gruppen på Sønderborghus 15. april klokken 20.

Det er folkrock fra tiden, da mor røg pibe og far havde page, blandet op med alt det, der er galt på internettet, ukuelig optimisme og bundløs gæld. Sarte sandheder og letsindige løgnehistorier om verden set præcis otte kilometer syd for Skive Ringvej.

Der er et sjældent set og internationalt snit over det nye danske indiepop-orkester She's a Sailor.

Debutsinglen “Beautiful” udkom i april 2016 og har flere gange kunnet bryste sig af titlen som den mest spillede sang på DR P4. She's a Sailor er dannet i 2015 af de to Viborgmusikere Jesper Vindberg (vokal og guitar) og Thomas Albrechtsen (keys og vokal) og bygger på deres mangeårige venskab og fascination af farverige og teatralske kunstnere som Ray Davies (The Kinks), Brian Wilson (The Beach Boys), Scott Walker, The Zombies samt det mere nutidige The Divine Comedy.

Koncerten 15. april begynder klokken 20. Information om billetsalg findes på www.sonderborghus.dk.

Publiceret: 07. April 2017 11:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere