Lions Club Søndebrirg holder igen i år stort bog- og plademarked på Sønderborg Biblioteket.
Lions Club Søndebrirg holder igen i år stort bog- og plademarked på Sønderborg Biblioteket.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Løverne sælger ud: Stort bog- og plademarked i Sønderborg

Lions Club holder igen stort bog- og plademarked på Sønderborg Bibliotek

Lions Club Sønderborg holder igen i år det årlige bog- og plademarked på Sønderborg Bibliotek.

I år bydes der på flere tusinde bøger og et stort udvalg af grammofonplader og CD`er. Der er blandt andet en pæn samling af klassiske LP-plader med bl.a. Mozart, Beethoven og Wagner samt mange spændende CD'er, der sælges for 5 kroner stykket.

Bogmarkedet finder sted i den store sal i stueetagen på Sønderborg Bibliotek onsdag 1. februar kl. 13.00-17.00, torsdag og fredag kl. 10.00-17.00 samt lørdag 4. februar kl. 10.00-12.00.

Bogmarkedet er en af flere aktiviteter som Lions Club Sønderborg står bag for at samle penge ind til humanitære formål. Alle de midler Lions samler ind anvendes 100 procent til humanitære formål og ikke en eneste indsamlet krone bruges på administration.

I 2016 uddelte Lions Club Sønderborg over 210.000 kroner til f.eks. Lænken, Kirkens Korshær, Christianskirkens julehjælp, Mariekirkens julehjælp, Rendbjerg hjemmet, Sønderborg Krisecenter og Julemærkehjemmet i Kollund. Derudover var der støtte gennem ions Katastrofe- og Hjælpefond til internationale projekter.

Udover bog- og plademarkedet er salg af rabatkuponer en af de væsentligste indtægtskilde. Rabathæfterne sælges i år i mere end 15 af byens forretninger og rabathæftet kan købes på bog- og plademarkedet.

Bøger og plader indsamler vi løbende hen over året og vi afhenter gerne.

Læsere, der gerne vil donerer bøger eller grammofonplader til Lions, kan kontakt Per Germann på 7448 6177 eller Tage Hansen på 5122 2350 for en aftale om aflevering eller afhentning.

Publiceret: 23. Januar 2017 08:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere