DGI Verdensholdet startede turnéen i Tanzania og Zanzibar, hvor et samarbejde med en række SOS Børnebyer var et højdepunkt. Pressefoto
DGI Verdensholdet startede turnéen i Tanzania og Zanzibar, hvor et samarbejde med en række SOS Børnebyer var et højdepunkt. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokal verdens-gymnast tilbage i Sønderjylland

Hans Højer vender hjem efter en seks måneder lang verdensturné

Fem kontinenter, 200 workshops og 100 shows på seks måneder. Det er hovedingredienserne i den opskrift, der udgør en verdensturné med DGI Verdensholdet. 23. marts lander 25-årige Hans Laier Højer fra Varnæs sammen med sine 27 holdkammerater igen i Danmark. De næste to måneder står den på turné, hvor haller, arenaer og Operahuset ligger gulv til det storslåede show 'Imani', der allerede har begejstret tæt på 100.000 børn, unge og voksne i hele verden.

Dejligt at være hjemme

“Publikum skal glæde sig til et show, der har udviklet sig meget de sidste snart seks måneder. Så der er kommet en masse nye ting og forhåbentligt noget, man ikke har set før”, siger Hans i en pressemeddelelse.

Showet er en unik kombination af rytmisk gymnastik, spektakulære spring og dans med Danmarks dygtigste gymnaster, der afslutter sit verdensholdsår med manér foran et forventningsfuldt dansk publikum. For Hans kan sommerfuglene og de mange forventninger til igen at optræde på hjemmebane godt mærkes:

“Det bliver dejligt at komme hjem i lidt mere vante rammer, hjem til nogle man kender”, siger han.

Minder for livet

Udover at betage publikum med gymnastikken så forskellige steder som strande på Zanzibar, rundkørsler i Mexico, propfyldte arenaer i Kina og en gammel gymnastikhal i den australske outback, har gymnasterne også bevæget verden i form af mere end 200 workshops. Her har rundt regnet 40.000 mennesker været fysisk aktive med de danske gymnaster. En workshop består for det meste af forskellige lege, gymnastik og dans med det mål at give deltagerne sved på panden og en god oplevelse. På denne verdensturné har et nyt element rejst med holdet rundt nemlig 'We Move the World'-dansen, der er en dans og sang specielt lavet til og af DGI Verdensholdets gymnaster.

Oplev Hans og DGI Verdensholdet med showet 'Imani' i Skansen i Sønderborg 6.april. Billetter købes på verdensholdet.billetten.dk.srj

Publiceret: 17. Marts 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt