Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mand skal i fængsel for ulovlig tv-kiggeri

55-årig mand fra Broager idømt 10 måneders fængsel for at snyde sig til gratis tv

En 55-årig mand fra Broager blev torsdag idømt 10 måneders fængsel, heraf fem måneder ubetinget, for at have snydt sig til at se satellit-tv uden at betale rettighedshaverne Viasat eller Canal Digital.

Manden blev også dømt for at have hjulpet mindst 30 andre personer med at gennemføre den såkaldte cardsharing i forsøget på at undgå at betale for at se satellit-tv, oplyser Syd og Sønderjyllands Politi.

Dommen var en fællesstraf, der indeholdt ni måneders fængsel fra en tidligere delvist betinget dom for cardsharing.

Manden fik også konfiskeret to modtagerbokse til satellit-tv, og han blev dømt til at betale i alt 37.790 kroner i erstatning til Viasat og Canal Digital.

Både anklagemyndigheden og den domfældte har 14 dage til at overveje, om sagen skal ankes til Vestre Landsret.

Flere dømte

Gårsdagens afgørelse er den sidste dom i et større sagskompleks, der opstod, efter at Syd- og Sønderjyllands Politi gennemførte en stor ransagningsaktion den 3. september 2015 på adskillige adresser i politikredsen. 

Ransagningen fandt sted efter længere tids efterforskning. 

Efterforskningen i denne type sager er kompliceret og omfattende, da tv-signalet streames fra flere udenlandske servere. Og Syd- og Sønderjyllands Politis efterforskningsafdelings it-ingeniør har blandt andet været med til at afdække bedrageriet.

Forud for gårsdagens afgørelse er der afsagt i alt 23 domme, hvor en lang række personer er idømt bøder for i alt 348.750 kroner, har fået konfiskeret i alt 33 ulovlige modtagerbokse og er idømt erstatningskrav på cirka 91.000 kroner. 

De ulovlige bokse har været anvendt til ulovligt tv-kiggeri i sammenlagt 25 år.

Publiceret: 24. Marts 2017 11:14
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere