ERROR: Macro logolokalavisen2 is missing!
Omkring 400 konfirmander skulle i går torsdag tage stilling til en masse spørgsmål om synd og etik i Christianskirken, hvor der var rollespilsgudstjeneste. Foto: Svend Mikael Larsen
Omkring 400 konfirmander skulle i går torsdag tage stilling til en masse spørgsmål om synd og etik i Christianskirken, hvor der var rollespilsgudstjeneste. Foto: Svend Mikael Larsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mange svære spørgsmål til konfirmanderne

Der var i går torsdag rollespils-gudstjeneste i Christianskirken for omkring 400 konfirmander

Af Svend Mikael Larsen

Der var ingen lette løsninger i går i Christianskirken, hvor 400 konfirmander deltog i en rollespilsgudstjeneste. Det var hele tiden noget med på den ene side og på den anden, og hvad nu hvis ...

Sådan er det med dilemmaer, for hvad er egentlig rigtigt og forkert, når man møder et menneske, som nok gør et eller andet, der er forkert, men hvis handling man i bund og grund godt kan forstå? Og hvornår skal man hjælpe et andet menneske, hvis situationen, man står i, pludselig kan blive farlig for een selv?

Synd og etik

Den slags spørgsmål blev konfirmanderne igen og igen præsenteret for rundt omkring i Christianskirken, hvor folk fra Rollespils Akademiet i København krævede svar på en hel række af spørgsmål om synd og etik.

Men hvorfor egentlig benytte rollespil i konfirmandundervisningen?

"Rollespil er i bund og grund en leg, hvor man påtager sig en anden identitet for en stund, og som en anden person oplever man nogle begivenheder, hvor man skal forholde sig til nogle etiske dilemmaer," fortæller sognepræst Lars Astman Smedemark, som sammen med en række andre præster fra provstiet og Rollespils Akademiet havde designet aftenens rollespil.

Alternativ virkelighed

"Rollespil er et stærkt værktøj til at give konfirmanderne oplevelser, som de normalt ikke vil få. Og det giver også konfirmanderne muligheder for at eksperimentere med alternative virkeligheder og stille skarpt på nogle vigtige emner som tro og etik," forklarer Lars Astman Smedemark.

Rollespillet sluttede med en fælles ungdomsgudstjeneste, og de mange konfirmander havde helt sikkert noget at tænke over på vej hjem fra Christianskirken denne aften.

Publiceret: 29. Januar 2016 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro PBTGallup2 is missing!