Naturskolerne har fået penge til indkøb af nyt udstyr.
Naturskolerne har fået penge til indkøb af nyt udstyr.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Naturskoler får 20.000 kroner i gave

Når kommunens naturskoler får legater eller fondsmidler, plejer pengene at falde på et meget tørt sted. Denne gang falder pengene dog på et vådt sted.

Naturskolerne har nemlig fået penge øremærket til udstyr, så naturskolerne kan undersøge dyrelivet i vandhullet. Den glade giver er Nordea-fonden, som støtter Naturvejlederforeningens arbejde med det landsdækkende Krible Krable-projekt.

Her fortæller naturskolelederne Irmelin Müller fra Egetofte Naturskole og Rasmus Ladekjær Nielsen fra Fiskbæk Naturskole, hvad de har tænkt sig at bruge pengene på:

“Vi afholder et lærerkursus, hvor især indskolingspersonalet kommer til at fordybe sig i vandhullet med det nye feltudstyr. Kurset skal understøtte lærernes arbejde med at gennemføre undervisningsforløb, projekter og aktiviteter, målrettet børn i indskolingen.

Naturskolerne vil desuden etablere vandhuls-udlånskasser til “Udeskoleklasserne”. En udeskoleklasse er en klasse, som har undervisning mindst én dag om ugen, et andet sted end på skolen og i al slags vejr, både sommer og vinter. Så skal læreren ikke transportere feltudstyret helt fra skolen og ud til vandhullet, men kan efter aftale låne det på Naturskolen.

Vi er også meget glade for at kunne supplere Naturskolernes undervisningsmateriale med IT-udstyr. Det åbner for nye muligheder i undervisningen, når eleverne skal efterbearbejde deres fangst af Krible Krable dyr fra vandhullet.”

Naturskolerne i Sønderborg omfatter: Egetofte-, Fiskbæk- og Nordals Naturskoler, Førskolevejlederen og Haver til Maver.

Krible Krable

Krible Krable-universet er udviklet i et samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang.

Målgruppen er 0-8 årige børn i daginstitution, skole og SFO, samt og pædagoger, lærere, pædagogstuderende og børnefamilier.

Formålet med projektet er, at inspirere børn og voksne til at gå på opdagelse i naturen, samt at motivere og ruste pædagoger og lærere til at igangsætte Krible Krable-aktiviteter, forløb og projekter på egen hånd.

I 2016 var der 430 deltagende daginstitutioner, skoler og SFO"er.

I 2016 deltog 40.000 børn og voksne i Krible Krable.

Naturskolerne i Sønderborg holder bl.a. Krible Krable arrangementer i april/maj, og DR Ramasjang viser Krible Krable tv i hele uge 21.

Publiceret: 18. April 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere