Elever fra Nordals Skolen løb penge hjem til syge børn i Rynkeby Skoleløbet.
Elever fra Nordals Skolen løb penge hjem til syge børn i Rynkeby Skoleløbet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nordals-elever løb for lungesyge børn

Over 400 elever fra Nordals Skolen deltog i Team Rynkeby Skoleløbet 2017

Over 400 elever fra Nordals Skolen havde fundet løbeskoene frem og løb i den gode sags tjeneste, da de deltog i Team Rynkeby Skoleløbet 2017 fredag før påskeferien. Det samme gjorde iøvrigt 163.000 andre skoleelever fra Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Med deltagelsen i Team Rynkeby Skoleløbet var Nordals Skolens elever med til at samle penge ind til Børnelungefonden, der arbejder for, at flere lungesyge børn og unge kan få et bedre liv med deres sygdom, fortæller skoleleder Tine Christensen og tilføjer:

“Det er vigtigt for os at oplyse eleverne om, at det ikke er alle børn, der er raske og vigtigt, at vi har givet eleverne mulighed for at gøre noget ved denne problemstilling på en aktiv måde.“

Gennem deltagelsen i Team Rynkeby Skoleløbet, havde den enkelte elev mulighed for at samle penge ind til Børnelungefonden ved at indgå mikro-sponsorater med familie og venner, som var opfordret til at give et beskedent beløb per omgang a 700 meter, eleven løb i forbindelse med løbet.

Det var dog ikke afgørende for Nordals Skolen, hvor mange penge den enkelte elev eller skolen som helhed samlede ind. Derimod var fællesskabet omkring løbet i fokus.

“Det vigtigste var, at eleverne var fælles om det her og fik en god oplevelse ved at bevæge sig i fælleskab,” siger Nordals Skolens initiativtager til løbet Cathrine Møller Petersen.

“Det var for os ikke interessant, hvor meget den enkelte elev eller skolen som helhed samlede ind til formålet. Det vigtige var for os, at eleverne på tværs af klasserne var med til at flytte noget sammen,” supplerer skoleleder Tine Christensen.

Publiceret: 10. April 2017 14:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere