Alsion bliver udvidet med en ekstra blok til Center for Industriel Elektronik.
Alsion bliver udvidet med en ekstra blok til Center for Industriel Elektronik.
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt ingeniør-center udvider Alsion

Unikt samarbejde skaber ny ingeniøruddannelse i Sønderborg

Til efteråret 2018 begynder de første studerende på det helt nye Center for Industriel Elektronik (CIE) på Alsion.

Centeret skabes i partnerskab mellem Syddansk Universitet, Sønderborg Kommune, Region Syddanmark, Danfoss og Linak, der hver skyder 35 mio. kroner i projektet, i alt 175 mio. kroner.

“Det er et helt unikt samarbejde mellem offentlige og private, hvor vi både skaffer ny viden til området og uddanner flere ingeniører,” siger Kim Christensen fra Danfoss, der er formand for partnerskabet.

Uddannelse og forskning

Centeret bliver hjemsted for uddannelser som civil- og diplomingeniør, og målet er, at der skal uddannes mindst 65 ingeniører årligt. Kim Christensen forventer, at det vil dække de lokale virksomheders behov.

Ingeniørene skal arbejde med områder som energibesparende processer, vind- og solenergi samt teknologi til elektriske biler.

Det nye center byder desuden på test- og laboratoriefaciliteter, der kan bruges af regionale virksomheder til at forske og udvikle nye produkter.

“Vi vil investerer massivt i at ansætte de bedste medarbejdere, der skal forske på højt niveau, og skabe et spændende uddannelsesmiljø i samarbejde med erhvervslivet,” siger dekan Henrik Bindslev.

Erhvervsliv tager ansvar

De 175 mio. kroner skal bruges til at opbygge laboratorierne, og dække driftsunderskudet indtil CIE er bærebygtigt om forventet otte år.

“Centeret vil skabe vækst og velstand. Vi får et kernecenter i effekt-elektronik, der vil bane vejen for nye virksomheder, og hjælper mellemstore og store virksomheder med at vokse,” siger Kim Christensen.

Centeret får til huse i en helt ny blok, der opføres i forlængelse af Alsion.

Opførelsen forventes at koste 60-80 mio. kroner, som finansieres af Linak og Bitten og Mads Clausen Fonden.

Selve bygningen står først klar i 2019, men i mellemtiden foregår undervisningen i andre dele af Alsion.

“Jeg er stolt over at bo i en kommune, hvor virksomhederne selv er klar til at fat i problemerne. Hvis vi ikke får vendt udviklingen med mangel på arbejdskraft, vil der desværre være firmaer, der ikke ser deres fremtid i Sønderborg,” siger Sønderborgs borgmester Erik Laurtitzen, der også glæder sig over, at Alsion bliver endnu større:

“For to år siden var vi mange, der var nervøse for om Alsion ville komme til at stå halvtom. Nu skal vi udvide.”

Publiceret: 21. Juni 2017 14:47
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Fik du læst
ANNONCER
Se flere