Krydstogtskib besøger Sønderborg
SAGA Pearl besøger Sønderborg i 2018. Det kan blive starten på et nyt turisme-eventyr.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt turisme-eventyr: Krydstogtskib kommer til Sønderborg

Næste år bliver Sønderborg krydstogtsdestination. Flere skibe forventes i fremtiden

"Det her er megastort."

Politiker og krydstogtsarrangør Karsten Schøn kunne ikke skjule sin begejstring, da det blev officielt, at Sønderborg bliver krydstogtsdestination i 2018.

Det sker søndag 7. oktober 2018, når skibet SAGA Pearl fra SAGA Cruises kommer til Sønderborg.

"Det er første skridt i en meget spændende retning," siger formanden for Erhvervsudvalget, Ole Wandahl Stenshøj.

Målet er, at endnu flere krydstogtsskibe skal kommer til byen i 2019.

Ole Wandahl Stenshøj og Karsten Schøn glæder sig over, at Sønderborg bliver krydstogtsdestination i 2018. Foto: Mikkel Hansen
Ole Wandahl Stenshøj og Karsten Schøn glæder sig over, at Sønderborg bliver krydstogtsdestination i 2018. Foto: Mikkel Hansen

450 turister

SAGA Pearl medbringer 450 turister. Det er fortrinsvis velhavende engelske turister i alderen 50+. De er i Sønderborg i tidsrummet kl. 8-18, hvor de får mulighed for at shoppe, spise og tage på kulturelle og historiske udflugter.

"Besøget skal være perfekt, så vi kan tiltrække endnu flere skibe i fremtiden," siger Karsten Schøn, der er projektleder på kommunens krydstogtssatsning.

En typisk krydstogtsturist i Skandinavien bruger i gennemsnit 720 kroner i besøgsbyerne.

"Udover det økonomiske er der også en enorm brandingværdi i besøget," siger Ole Wandahl Stenshøj.

SAGA Pearl besøger Sønderborg i 2018. Det kan blive starten på et nyt turisme-eventyr.
SAGA Pearl besøger Sønderborg i 2018. Det kan blive starten på et nyt turisme-eventyr.
Wikipedia

Flere i 2019

Skibet er for stort til at lægge til ved kajen, og derfor vil det lægge til anker i bugten, hvorefter passagerne sejles ind til havnen i skibets redningsbåde.

Omkostningerne ved besøget bliver i første omgang på 230.000 kroner. 50.000 kroner skal bruges på en sikkerhedsgodkendelse, mens en mobil langgangsbro til passagerne koster 180.000 kroner. Den kan genbruges ved fremtidige besøg.

"Vi er i kontakt med 8-9 rederier, og jeg håber, at vi kan få 2-4 skibe til Sønderborg i 2019. Det bliver måske skibe med 3.000-3.500 passagere," siger Karsten Schøn.

Publiceret: 01. Februar 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt