Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Påvirket knallertkører førte til narkofund

En rutinemæssig kontrol af en knallertkører i nat, førte politiet på sporet af en større mængde narko.

Klokken 01.30 blev en 24-årig mand fra lokalområdet standset på knallert på Skovvej i Sønderborg. En narkometertest afslørede, at manden sandsynligvis var påvirket af kokain og hash. Der blev senere udtaget en blodprøve, der skal afgøre, om manden var påvirket.

Da betjentene visiterede manden fandt de to mindre klumper hash. Politiet besluttede derfor at ransage mandens bopæl.

Her blev der fundet 19,5 gram hash, 9 ecstasypiller, seks salgspakker herion med i alt 11 gram heroin samt 40 ark LSD. Der blev dersuden fundet et narkoregnskab, 1317,50 kroner samt en digitalvægt og andre værktøjer til opdeling af narko.

Manden blev derfor også sigtet for salg af narko.

Publiceret: 12. Januar 2016 10:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere