Jazz-elskeren Per Arnoldi præsenterer Sønderborg Jazzclubs nye logo ved en koncert 22. januar. Pressefoto
Jazz-elskeren Per Arnoldi præsenterer Sønderborg Jazzclubs nye logo ved en koncert 22. januar. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Per Arnoldi laver nyt logo til Sønderborg Jazzclub

Sønderborg Jazzclub får nyt logo lavet af kunstneren Per Arnoldi. Det præsenteres ved koncert 22. januar

Med 64 år i jazzens tjeneste er Sønderborg Jazzclub nået tæt på pensionsalderen, og klubbens bestyrelse har derfor besluttet, at tiden er komme til denne ansigtsløftning: Et nyt logo.

"Vi snakkede frem og tilbage om det i bestyrelsen, og der var enighed om, at vi måtte finde ud af et eller andet. Og hvorfor sætte barren lavt, og så tanken: Hvorfor ikke få landets bedste på området til at lave et nyt logo. Som tænkt så gjort. Og det lykkedes,” siger formanden for jazzklubben, Carsten Nicolaisen.

Klubben fik overtalt Per Arnoldi til at tegne et nyt logo til klubben. Det er en kendt sag, at Per Arnoldi er jazzelsker og –kender. Han ved om nogen, hvad jazzen kan som inspirationskilde.

Ved den første koncert i den nye sæson, 22. januar på Sønderborghus, præsenterer Per Arnoldi sit nye logo til jazzklubben. Han gør det sammen med tre musikalske venner: Pianisten Søren Kristiansen, Mads Vinding på bas og Aage Tanggaard på trommer. Per Arnoldi fungerer som fortæller.

Ved samme lejlighed udsendes sæsonens program også.

"Jeg kan sige så meget, at det nye program kommer til at byde på en række spændende koncerter med en række fremragende musikere, hvoraf flere tidligere med stor succes har gæstet jazzklubben. Blandt de nye ansigter er således den franske sangerinde med det skandinaviske navn Julie Erikssen," siger Carsten Nicolaisen.

Publiceret: 12. Januar 2017 09:17
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt