Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politi: Hvem har set stjålet kassevogn?

Politiet efterlyser en hvid Mercedes Vito kassevogn med påskriften "Lunderskov Nybyg".

Bilen er stjålet fra et håndværkerfirma og blev i går set på Toftvej i Gråsten.

En borger kontaktede politiet, da han så tre unge mænd i den parkerede hvide kassevogn, der ikke havde nummerplader på.

Borgeren tog kontakt til de unge mænd, der forklarede, at de havde problemer med bilen, hvorefter de fik bilen startet og kørte bort.

Politiet var kort efter på stedet, men da var bilen væk.

Bilen har på et tidspunkt haft monteret nummerpladerne "AV 50 750".

Politiet har kun et sparsomt signalement af de tre personer. Føreren beskrives som meget ung og sorthåret, mens en af passagerne var iført en mærkelig hat.

Oplysninger kan gives til politiet på tlf. 114.

Publiceret: 24. Maj 2017 10:25
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Fik du læst
ANNONCER
Se flere