Ukraine Military Orchestra kommer til det store tattoo ved Ringriderfesten i Sønderborg.
Ukraine Military Orchestra kommer til det store tattoo ved Ringriderfesten i Sønderborg.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Præsident spænder ben for tattoo

Ukrainsk militærorkester erstatter moldovisk orkester, der ikke må rejse til Europa

tattoo Et politisk drama i den moldoviske regering betyder, at en af hovedaktørerne ved årets Internationale Tattoo Show i Sønderborg lørdag den 8. juli – Orchestra Carabiniers Republic of Moldova – har meldt afbud, oplyser Ringriderfesten i Sønderborg.

Arrangørerne har dog allerede fundet et nyt orkester: Det er det 46 mands store orkester, Ukraine Military Orchestra of the 8.th learning center of Chernigiv under ledelse af Nikolay Small.

“Et afbud så sent i planlægningen er aldrig populært, men vi er til gengæld glade for, at det ukrainske orkester havde plads i sin kalender til at deltage i det internationale tattoo show,” siger formanden for arrangementskomiteen Søren Leth Johannsen.

Baggrunden for uroen er angiveligt, at den pro-russiske præsident har nægtet Orchestra Carabinier at rejse til Europa. Dermed har han tilsidesat den pro-europæiske indenrigsministers beslutning, om at lade orkestret rejse. Orchestra Carabiniers hører normalt under indenrigsministerens ansvarsområde.

På nuværende tidspunkt er der solgt over 500 billetter til det store show. Med købet af billet til 125 kr. følger automatisk pladsreservation, lørdagsbillet til Ringriderpladsen og gebyret hos Ticketmaster.dk.

Publiceret: 27. Juni 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Fik du læst
ANNONCER
Se flere