Instruktør Kasper Torsting og producer Ronnie Fridthjof har planer om en storfilm med Sønderborg som omdrejningspunkt. Foto: Mia Fridthjof
Instruktør Kasper Torsting og producer Ronnie Fridthjof har planer om en storfilm med Sønderborg som omdrejningspunkt. Foto: Mia Fridthjof
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Storfilm om 1. Verdenskrig skal optages i Sønderborg

Fridthjof Film laver film om 1. Verdenskrig baseret på bog af Sønderborg-forfatter

Filmselskabet Fridthjof Film vil lave en episk film om 1. Verdenskrig "I krig & kærlighed".

Det bliver den første dansk-tyske spillefilm med 1. verdenskrig som omdrejningspunkt. Kærlighedsdramaet udspiller sig i og omkring Sønderborg, der dengang var tysk, oplyser Fridthjof Film.

Idéen til filmen er inspireret af bogen Knacker, der er skrevet af Sønderborg-forfatteren Karsten Skov, Manuskriptet er skrevet af den anerkendte tyske manuskriptforfatter Astrid Ströher i samarbejde med instruktør Kasper Torsting.

Filmlen handler om den danske soldat Esben, der vender hjem til sin elskede hustru Kristine og deres lille barn efter to år i krig for tyskerne. Hjemme er alting dog ikke som før. Drengen kan knap huske sin far og en tysk officer, Gebhardt, er kommet tæt på familien. Hvad der i første omgang virker uskyldigt bliver meget hurtigt alvorligt, da Gebhardt sender Esben afsted til fronten igen. Esben flygter og ender i skjul på sit eget loft. Herfra kan han nu kun passivt se til, mens familien langsomt overtages af en anden mand og han er stillet overfor dilemmaet hvor langt man kan gå i krig og kærlighed.

Det bliver filmselskabets største projekt til dato med et budget på cirka 35 millioner kroner, og en stor del af optagelserne kommer til at foregå i Sønderborg-området.

Premiere i 2018

I spidsen står producer Mille Bjørke og producent Ronnie Fridthjof, der sammen har produceret komedien "Alle for tre", der har solgt 250.000 solgte billetter på lidt over to uger.

Efter planen får filmen premiere den 11. november 2018 på 100 års dagen for krigens afslutning.

Filmen skal instrueres af Kasper Torsting, der ud over at være en anerkendt reklamefilmsinstruktør, netop har færdiggjort sin første TV-serie "Ø" for Canal+ i Frankrig, med store internationale og danske skuespillere. Han har tidligere arbejdet sammen med Fridthjof Film og producer Ronnie Fridthjof på andre projekter med krig som omdrejningspunkt, den prisbelønnede dokumentarfilm Armadillo og TV-serien "Vores Krig" hvor han var redaktør og selv instruerede en af filmene om den daværende forsvarsminister.

Store navne

Der er endnu ikke sat navne på skuespillerne, men ifølge Kasper Torsting, bliver der tale om store danske og internationale navne i hovedrollerne.

Filmen co-produceres i tæt samarbejde med et af Tysklands største produktionsselskaber, Studio Hamburg, med producerne Christian Friedrichs og Kerstin Ramcke.

Derudover bærer en mangeårig relation til Star Wars producer Rick McCallum nu frugt for Fridthjof Film der har fået ham med på projektet.

Filmen er netop ved at blive finansieret og udviklingen er allerede støttet af Det Danske Filminstitut, Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein, TV2 og Nordisk Film Distribution. Sønderborg Kommune støtter filmen med en halv million kroner.

Publiceret: 21. Februar 2017 09:51
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt