Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tommy Prokopek mindes med ringridere og gravøl

Byrådsmedlem Tommy Menzer Prokopek, der i weekenden afgik ved døden i en alder af blot 35 år, bliver mindet med gravøl fredag i Guderup Aktivitetscenter. Her hører Egen UI, som Tommy Menzer Prokopek har ydet en stor indsats for, hjemme.

Det skriver hans far, byrådsmedlem og tidligere borgmester Jan Prokopek Jensen, på Facebook: 

"Kære alle. Tusind tak for de mange søde hilsner. Det varmer. Det gør bare så ondt, føles så uretfærdigt og unfair. Laila og jeg glæder os over de 35 år vi fik sammen med vores søn, og vi kan se ham i hans to dejlige døtre Anne som bliver 4 år i begyndelsen af april og Alberte som er 5 måneder.

Begravelsen finder sted på fredag kl. 14.00 fra Egen Kirke og efter begravelsen er alle velkomne på Guderup Aktivitetscenter, Gl. Guderup 31 A, hvor vi i Tommy´s ånd griller ringridere og får en flaske øl eller to. I er alle velkomne.

Æret være Tommy's minde."

Familien opfordrer til, at man i stedet for evt. blomster kan betænke Egen UI Fodbold ved at donerer til konto 5354 0242182 - mrk. Tommys minde.

Publiceret: 28. Marts 2017 09:36
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere