Erik Lorentzen og Claus Klaris trækker tæppet væk fra det nye maleri, som skal pynte på kommunens 16 folkeskoler.
Erik Lorentzen og Claus Klaris trækker tæppet væk fra det nye maleri, som skal pynte på kommunens 16 folkeskoler.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ungdomskommunemaleri blev indviet på Humlehøjskolen

Humlehøjskolen fik fint besøg af både byrådspolitikere og forvaltningen

Et stolt kultur crew og en stolt skoleleder, Frands Kent Christensen, kunne onsdag den 19. april byde elever og lærer velkommen til ferniseringen af et maleri af den serbiske kunstner Marijana Oro.

I forbindelse med kåringen af Sønderborg kommune som Årets Ungdomskommune 2017 fik kommunen overrakt et maleri som en gave fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Maleriet bliver nu sendt på rundtur til kommunens 16 folkeskoler.

Erik Lorentzen, formand for børne- og uddannelsesudvalget, og Claus Klaris, medlem af kultur- borger- og fritidsudvalget, var gæste talere til dagens arrangement, hvor også forvaltningen var repræsenteret.

De to talere fokuserede på vigtigheden i at inddrage og lytte til kommunens yngre borgere og informere om, hvilke nye tiltag man arbejder på.

Som en del af Sønderborg kommunes ungdommelige tiltag har man oprettet et kultur crew. En gruppe af folkeskole elevere, der hjælper til ved arrangementer og sørger for, at der eksempelvis er forplejning til skuespillerne under Aprilfestivalen.

Lærke Christensen Jørgensen, der er en elev på Humlehøjskolen og en del af kultur crewet fortæller, hvordan hendes lyst til at hjælpe til kunne bruges i kultur crewet.

- Og så er det skønt at møde andre unge mennesker fra andre skoler. Vi fungerer godt sammen som et stort crew, supplerer veninde, Line Bruun Poulsen, der også er en del af kultur crewet.

 

Publiceret: 20. April 2017 08:58
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere