Rejsegilde på Kinorama
Per Matthiesen talte ved rejsegildet for Kinorama-byggeriet ved Borgen.
Foto: Mikkel Hansen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Video: Biograf-projekt overholder tidsplan

Torsdag var der rejsegilde på Kinorama i Borgen

Opførelsen af den nye Kinorama i Borgen Shopping skrider hurtigt frem.

Torsdag eftermiddag havde entreprenør A. Enggaard i samarbejde med bygherren Borgen Shopping inviteret til rejsegilde.

Biografen Kinorama, der erstatter den eksisterende biograf af samme navn på Perlegade, koster omkring 60 millioner kroner og skaber rammerne om en af landets mest moderne og luksuriøse biografer med 5 sale, 545 luksussæder, laserprojektorer og Dolby Atmos 3D lydsystem fra loft, vægge og gulv.

Det er biografejerne Per og Anitta Matthiesen, der både investerer i inventar og vil drive biografen, der forventes åbnet februar 2018.

“I starten var det en hemmelighed, og vi måtte gå meget stille med dørene, selvom det var svært, fordi vi glæder os rigtig meget til det, der kommer til at ske,” sagde Per Matthiesen ved rejsegildet og fortsatte:

“Byggeriet ser rigtig godt ud. Tidsplanen holder, og selv om vi roder og støjer en del, så er der heldigvis håb forude.”

Tidsplanen bliver overholdt, fortalte biografejer Per Matthiesen ved rejsegildet. Foto: Mikkel Hansen
Tidsplanen bliver overholdt, fortalte biografejer Per Matthiesen ved rejsegildet. Foto: Mikkel Hansen
Publiceret: 06. April 2017 14:59
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
ANNONCER
Se flere