Fritidsfesten 2017
Connie Hüttmann, Dybbøl Ungdoms- og Idrætsforening, vandt Årets træner/instruktør - Haug IT og Lokalavisens Pris. Foto: Mikkel Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Video: Prisregn over kommunens idrætsliv

Årets Fritidsfest i Sønderborg bød på mange priser

Over 500 deltog, da Sønderborg Kommune fredag aften fejrede og hyldede en lang række mestre og mesterskabsdeltagere og uddelte fem priser.

Festen foregik i Humlehøj-Hallen i Sønderborg, hvor der blev budt på underholdning for deltagerne.

Følgende fem priser blev uddelt:

Årets leder

Årets træner/instruktør - Haug IT og Lokalavisens Pris gik Connie Hüttmann, Dybbøl Ungdoms- og Idrætsforening.

Connie brænder for pigefodbold, og hun er en af de store årsager til, at der igennem årene har været en god fødekæde af dygtige pigespillere i Dybbøl. For 10-15 år siden var der 30-40 pigespillere i klubben - nu er der 130.

Øvrige nominerede: Tom Nielsen, Notmark SU og Als HF og Karin Frost Jensen, Svenstrup Ungdomsforening.

Jasmin Hafaidh, Nordborg Taekwondo Klub, blev kåret til Årets talent - Linak Talent Prisen.
Jasmin Hafaidh, Nordborg Taekwondo Klub, blev kåret til Årets talent - Linak Talent Prisen.

Årets talent

Årets talent - Linak Talent Prisen gik til Jasmin Hafaidh, Nordborg Taekwondo Klub.

16-årige Jasmin Hafaid er en meget ambitiøs taekwondo-kæmper, der sidste år vandt guld ved de nordiske mesterskaber, guld ved Berlin Open og sølv ved de danske mesterskaber.

Hun tager hver uge til Aarhus for at træne med eliten, men samtidig passer hun sin træning i Nordborg. Derudover træner hun børnehold i klubben.

Øvrige nominerede: Ellen Møldrup, Badmintonklubben Blans-Sundeved og Julie Friis, Als Gokart Klub.

Årets forening

Årets forening - Danske Bank Prisen gik til Vidar-Ulkebøl Håndbold.

Vidar-Ulkebøl Håndbold har gennem en årrække arbejdet på at få flere til at spille håndbold. Ledergruppen har bl.a. arrangeret en træningsweekend i september for alle, en biograftur og bowlingaften for alle spillere under 14 år, og klubben giver tilskud til stævnebetaling for spillerne for at så mange børn som muligt kan være med.

Håndboldsporten mister på landsplan udøvere, men Vidar-Ulkebøl fremgang. Klubben har en målsætning om, at der skal være plads til alle og at alle er velkomne. Øvrige nominerede: Sønderborg Tennis Klub og Sønderborg Inter.

Årets ildsjæl

Årets ildsjæl - Danfoss Prisen gik Petteri Nevalainen - Sønderborg Floorball Club, der ikke selv kunne være til stede og modtage den. Prisen blev i stedet modtaget af Anders Agerley.

Petteri er træner, dommer og bestyrelsesmedlem.

Med sin erfaring fra finsk floorball og sin viden som fysioterapeut har Petteri været en af klubbens gennemgående kræfter. Han er sådan én, som alle foreninger drømmer om at have.

Øvrige nominerede: Karin Dalager, Sønderborg Contradance Forening og Ib Jensen, Nordals Folkedansere.

Årets nye initiativ

Årets nye initiativ-prisen gik til samarbejdsaftalen mellem fodboldklubberne Egen UI, Notmark SU, Midtals IF, Lysabild SG og Hørup UI.

Målgruppen er børn i alderen fire til 17 år i de fem klubbers område, og initiativet er en samarbejdsaftale, som skal hjælpe klubberne med at stille hold i årgange, hvor der i klubbernes område er for få børn til hold hvert sted. Hvis der året efter er nok spillere, så stiller hver klub igen eget hold – man lægger altså ikke klubberne sammen. Samarbejdet omfatter også kurser, som er med til at højne niveauet i klubberne. JBU følger og støtter initiativet, fordi de kan se muligheder i evt. at udbrede det til andre områder og klubber med tilsvarende udfordringer.

Øvrige nominerede: Nordals Folkedansere med Grænseløs Dans og KFUM Spejderne i Dybbøl med ”Kraftcenter Dybbøl”.

Publiceret: 01. April 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Sønderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt